bless never ending bug robots that help me beat sigma mega man x
Jeg kunne ikke fylde mine undertanke uden dig!
Jeg tager denne uges Mega Man X Legacy Collection som en chance for endelig at spille gennem alle de spil, jeg savnede i denne serie (læs: alt efter X2 ). Indtil videre har jeg kun slået Mega Man X , den ene titel i opstillingen, jeg spillede besat som barn. Det næsten perfekte åbningsniveau. Det fingerspændende spring til en opgradering i Flame Mammoths scene. Kriterierne for at frigøre hadouken. Det hele brændes i mit sind.
Én ting, jeg havde glemt, var, hvor meget nerver der kan få det bedre for mig i de endelige niveauer. Jeg faldt mere til min død, end jeg ville indrømme, mens jeg arbejdede på det fjerde og sidste Sigma-trin, men det var ellers glat sejlads. Overfor Big Bad og hans åndedrætsdyr? Ikke så meget .
Jeg fumbled gennem de to første kampe - jeg tog et par for mange hits og spildt lidt for meget speciel våbenergi - men jeg kom til det sidste slag mod Wolf Sigma. Det var, da det skete. Det var da jeg blev panikfuld, mistede sit fodbold og døde et godt Rolling Shield-skud væk fra sejr.
Det var demoraliserende ikke kun at miste så tæt på slutningen, men at vende tilbage til en ny kamp med alle mine undertanke udtømt. Heldigvis var Capcoms niveaudesignere i en generøs stemning - nogen lagde et hul med uendelige, let at dræbe, genstoppende bugbots i den lange væg klatre op til Sigma.
Disse smukke bugs toppede mig og holdt mig i at føle mig for frustreret over mit nederlag. Jeg har givetvis tabt kampen igen, fordi jeg sutter ved at undvige Sigmas kløer, men tredje gang var charmen.
Efter at have videregivet denne historie til Chris, kom han tilbage til mig med Pro-metoden:
en app til at spionere på en anden telefon
Mere effektivt? Absolut. Men jeg kan stadig godt lide mine små uhyggelige crawlere. Her er for dem og alle andre Mega Man fjender, der kun findes for at hjælpe med at tanke Blue Bomber - jeg kunne ikke gøre det uden dig.
(Billedkredit: Megaman765)
